Jeg har lavet spillemanden.dk, fordi jeg gerne vil præsentere resultaterne af min nye hobby som amatør musik-producent.
Jeg har altid gået rundt med melodier i hovedet. Enkelte gange har jeg fået skrevet noget på noder. Ofte kun de første takter i håb om, at jeg så senere ville kunne huske resten. Andre gange har jeg indspillet. Men oftest er det bare blevet melodier, jeg har nynnet eller fløjtet et stykke tid, hvorefter de er blevet glemt.
At melodierne ikke er blevet til noget, har ikke bekymret mig, for hvad skulle jeg med dem. Jeg synes ikke det var noget, jeg kunne præsentere for andre, idet jeg kun kunne fremføre på ét instrument. Det lød for simpelt. Men med programmer som Suno, ACE Studio m.fl. er der kommet andre boller på suppen. Jeg har med disse nye værktøjer mulighed for ganske hurtigt at producere lytteværdige arrangementer. Det glæder mig at kunne præsentere dem her på hjemmesiden.
Min baggrund
Jeg spiller violin, diatonisk harmonika og lidt guitar. Min musik har rødder i den danske folkemusik, jeg har spillet i mange år. Men når jeg lytter, er det mest til jazz, world og Sing and Songwriters. Jeg er uddannet journalist og har stor erfaring som tekstforfatter. Derfor fik jeg også mod på at skrive mine egne sangtekster. Endelig har sunget i drengekor, og derfor er det jo også nærligende, jeg igen forsøger mig med egen stemme, og nu også for første gang med egen tekst til egne melodier 🙂
Min tilgang
Melodier og sangtekster skriver jeg selv. Det er her det unikke aftryk ligger. Min smag og mine følelser er kernen i alt, hvad jeg producerer. AI bruger jeg som et moderne og kraftfuldt værktøj til arrangement, instrumentation og produktion. AI giver mulighed for at eksperimentere hurtigere, prøve flere retninger og levere høj produktionskvalitet.
Læs eventuelt mere om hvordan jeg arbejder her.
Jeg tror, at den bedste musik frem over vil opstå i mødet mellem kreativitet og moderne værktøjer. Således får vi det bedste fra begge verdener: Ægte følelse og personlighed i melodi og tekst, moderne produktion med hurtig iteration, og resultater med høj lytte-værdighed.
Kontakt
Mail: kontakt@spillemanden.dk